hvemved - 1

Hvem ved mest om Anden Verdenskrig?

På få uger måtte man meldte udsolgt, da konsulent Claus Corfixen og musiker Mika Vandborg i 2020 lancerede deres brætspil “The World War II Trivia Game”. Nu tager de to herrer på landevejen, når de indbyder alle med en interesse for Anden Verdenskrig til at både lytte, snakke og ikke mindst: Spille med. Hvert arrangement har to elementer: Først en rundbordsdiskussion, hvor eksperter fortæller om den nyeste forskning og åbner for publikums spørgsmål, og efter en pause den store quiz, hvor publikum selv kan vælge at deltage – i hold eller individuelt.

Vi er klar med de første to datoer:

Søndag 29. januar: Premiere i Den Gamle By (15.00-17.00), hvor bl.a. direktøren for Besættelsesmuseet Søren Tange Rasmussen er gæst i rundbordet med fokus på besættelsesårene i Aarhus.

Søndag 26. februar (20.00-22.00): En aften på Kongernes Samling – Koldinghus, hvor tv-værten Peter Ingemann og kommentatoren Jarl Cordua (vært på podcasten “Hitlers Æselører”) begge er med som kaptajner for hver deres hold.

Billetpris: 250 kr. / Rabatpris for pensionister og studerende: 200 kr.

Der vil være mulighed for at købe forfriskninger undervejs, og i øvrigt spise frokost inden arrangementet i Den Gamle By og middag inden arrangement på Koldinghus – når man har bestilt billet, modtager man en mail med en oversigt over mulighederne. Flere datoer i andre byer tilføjes senere.

Medvirkende: Mika Vandborg (f.1971) og professionel guitarist, sanger og sangskriver. Han har udgivet en række albums og spillet sammen med Love Shop, Claus Hempler, Dicte, Ida Nielsen, Gnags og mange flere. Herudover turnerer han i øjeblikket landet tyndt Electric Guitars, som han etablerede med vennen Søren Andersen i 2012. Claus Corfixen (f.1970) rådgiver til dagligt offentlige myndigheder primært på facility management-området. I 1998 lancerede han brætspillet ”Korsbækspillet” (DR). Bag arrangementet står historie- og kulturhistoriemagasinet ÆRA i samarbejde med bl.a. Den Gamle By og Kongernes Samling – Koldinghus